Havørreden som sportsfisk Havørreden udvikler sig forskelligt, afhængigt af levested. De fleste steder opnår den en vægt på 2-3 kilo men der fanges bestemt også større eksemplarer. Især i de Norske elve, de Svenske Østersøelve, visse Danske åer samt enkelte elve og floder i Polen, Baltikum og Finnland, hvor Havørreden kan opnå en vægt omkring 10-14 kilo. Fisk omkring 3-6 kilo er dog det mest almindelige.
I Europa er Havørreden almindelig omkring de britiske øer, Island, Færøerne, Norge, Sverige, Danmark, Finland, Baltikum og Polen. Endvidere findes der en mindre bestand i Nordtyskland og Nordfrankrig. Havørred findes også omkring New Zealand, Argentina og Falklandsøerne, men det er udsatte fisk der alle stammer fra Norden.
Der er stor forskel på hvordanhavørredfiskeriet forgår i de forskellige vande, men der er en tendens til at jo lysere og klarere vandet er, jo mere dominerer fluefiskeriet. Skandinaverne og vel især Danskerne har været foregangsmænd når det handler om fluefiskeri efter Havørred på kysten. Kystfluefiskeri adskiller sig i princippet ikke væsentligt fra så meget andet fluefiskeri, dog stilles der noget større krav til at man kan kaste i blæst, samt ens beklædning. Regn med at det altid er koldt ved kysten! Waders er et "must".
Havørreden er biologisk set samme art som Ørreden, men den er anadrom - hvilket vil sige at den vandrer mellem fersk- og saltvand. Havørred leger i efteråret i ferskvand. Når ynglen er 1-3 år, vandrer de ud i saltvand i marts- aprilmåned for at æde sig store og allerede samme år - eller året efter - vandrer de samme fisk tilbage fra det vandløb de oprindeligt kom fra. Efter legen vandrer de udlegede fisk ud i havet i det tidlige forår. En del af dem dør - især af hannerne, men oftest genvinder Havørred sin fantastiske kondition og bliver smuk blank og fed allerede efter et par uger i saltvand. Udsæt derfor de udlegede fisk du fanger hurtigst muligt. De er meget sjovere at få på krogen igen om et par uger - og de smager også væsentligt bedre.
I efteråret, når Havørreden igen vandrer op i ferskvand, får den legedragt og krog i underkæben som sin nære slægtning Laksen.Opgangen begynder tidligt i de store vandløb, mens opgangen i de mindre godt kan strække sig et godt stykke hen på efteråret. Til forskel fra Laksen går Havørred op i vandløbene i ly af mørket og den vælger ofte mørke og beskyttende hvilepladser undervejs. Havørreden æder ikke ved sin opgang i ferskvand, men den har som Laksen stadig hugreflekser som blankfisk. De farvede fisk hugger ikke gerne - kun undtagelsesvis kan man fange en Havørred i legedragt, men den har som oftest hugget for at beskytte sit revir.
Ved vintertide tåler fisken ikke det kolde saltvand så godt, men vandrer i stedet ud på de dybere og varmere vande eller den trækker op i fjorde eller i vandløbenes nedre dele. Disse fisk er ofte små og endnu ikke legemodne. Det er disse fisk man her i Norden kalder "Grønlændere". Appetitten hos disse fisk er nedsat grundet det kolde vand men som oftest er de i fin kondition og kan give et spændende fiskeri. Husk de små fluer!
Opgangen af Havørred er størst ved stigende- og høj vandstand. I de større vande hugger fisken døgnet rundt, mens det i de mindre plejer at være bedst hen under aften. I Storbritannien og i Norge natfiskes der efter Havørreden, mens man i Danmark og Sverige kan opleve et udemærket fiskeri på de mørke og blæsende dage.