Bucktail & Deerhair

Bucktail

Hjortehår (kropshår) - natur.

Bemærk: Til fluebinding skelnes der normalt mellem to typer af hår fra hjort:

Hjortehale = kaldes af fluebindere normalt for: Bucktail: Lange lige hår. Klassisk vingemateriale der er velegnet til store streamers, laksefluer og rørfluer. Fås som hele haler eller i små stykker.

Hjortehår = kaldes af fluebindere normalt for: Deerhair: Luftfyldte kropshår. Specielt velegnet til Muddlers og Streaking Caddis. Fås i udskårne stykker.

Forskelle
Hjortehalehårne, altså bucktail, må ikke forveksles med hjortehår i almindelighed. Der er meget stor forskel på hår fra hjortens hale og hår fra resten af kroppen. Halehårene er lange og relativt lige og derfor velegnede til vinger, mens kropshårene er korte, tykke og luftfyldte. De luftfyldte hår tjener til at forbedre isolationsevnen i pelsen. Hår fra dyrets vinterpels indeholder selvfølgelig mest luft.

Farvet Halehår	Ufarvet Kropshår

Kropshårene, altså de der normalt kaldes for deerhair, er meget luftholdige og giver derfor fluen opdrift, hvilket især udnyttes i muddlerfluer. Hjortehalehår kan imidlertid også være mere eller mindre luftfyldte. Det gælder ikke mindst hår fra den øvre del af halen. Disse hår kan derfor også i en vis udstrækning anvendes til muddlerfluer.

Halehårene - Bucktail
Bucktail indeholder altså også lidt luft og kan godt give fluen noget opdrift. Fluer bundet med Bucktail kan derfor i visse tilfælde kræve belastning af krog eller line, for at få fluen ned i ønsket dybde. I våd tilstand bliver hårene mere bløde og bevægelige, og da hårene er meget lange, egner de sig fint til store fluer til forårets tunge fiskeri. Er hårene fine og ensartede i strukturen, kan man med fordel stacke dem og binde dem ind som undervinge, eksempelvis i kombination med sølvræv eller indfarvet guldræv som overvinge.

Materialet anvendes også til hale på streamers og det indgår i flere af de store tørfluemønstre, blandt andet de højtflydende Wulff fluer. Bucktail optræder i utrolig mange mønstre og er et uundværligt materiale, som bør findes i materialesamlingen. Ser man på fluebindingens historie, kan der næppe herske tvivl om at især bucktails, satte gang i udviklingen fra fjer- til hårvinger. Men bucktail spiller nu ikke samme vigtige rolle som tidligere. Det skyldes selvfølgelig de mange andre spændende hårmaterialer, der nu også findes i handelen.

Halerne fås fra bukkens eller hjortens hale. Oprindelig fra Viginiabukkens (whitetail deer) store hvide halespejl. Som erstatning er vores hjemlige dyre og hjortevildt et udemærket materiale. Vær opmærksom på at der kan være ganske stor forskel på hjortehalehår - nogle er tynde og bløde, mens andre er som stive børster. Længden varierer fra relativt korte og op til 10 -15 cm lange hår.
Bucktail anvendes især hvor der er brug for de lange hår - altså til de store og langskaftede fluer. I de mindre krogstørrelser er hjortehalehårene ofte for grove.

Hjortens hale er fra naturens hånd hvid på undersiden og brun på oversiden. Når halen indfarves, er det derfor kun den del af hårene, som oprindeligt var hvide, der får den tiltænkte farve. De hår, som oprindeligt var brune, tones dog en hel del ved farvningen. Da hårene er luftfyldte kan det volde noget besvær at opnå den ønskede farve ved egen hjemmefarvning.

Måske grundet den lette tilgang til materialet og den relativt lave pris har Bucktail i lange tider været et populært materiale. Et af de mere kendte fluer der næsten udelukkende består af dette materiale er den meget kendte og effektive Mickey Finn.

Bundet sparsomt, er bucktail fluer ofte meget effektive og en vinge bundet af bucktail holder sin facon både ved drift, i sving og ved indtagning. Bucktail anvendes også til følehorn på rejefluer for eksempel General Practitioner og Ally's Shrimp.

Bucktail fås indfarvet i flere forskellige farver.

Kropshårene - Deerhair
Kropshårene egner sig ikke til vingemateriale, da de er for korte og skrøbelige. De anvendes derimod som »kropsmateriale« til Muddlers og tørfluer, der skal flyde højt. På grund af luftindholdet i de hule kropshår vil en flue med muddlerhoved eller muddlerkrop få en naturlig opdrift - en egenskab som gennem mange år har været kendt og anvendt til eksempelvis græshoppe og fiskeyngelimitationer. Bedst kendt af alle hjortehårskreationerne er nok den vidtberejste Muddler Minnow.

Den klassiske muddler har affødt en stadig strøm af nye mønstre. Nogle af disse er, som originalen, efterligninger af småfisk. Andre imiterer græshopper eller vårfluer i det vingede stadium, når de med bagkroppen i vandskorpen afsætter deres æg på vandoverfladen.

Mest brugt er hår fra to nordamerikanske hjorte. Især fra virginsk hjort, kaldet Whitetail. Derudover bruges hår fra det lidt mere korthårede mule deer der også stammer fra Nordamerika. Normalt er det kun hår fra hjortens vinterpels man anvender til muddlers. De fleste hjortekropshår er ensfarvede og leveres også i mange indfarvede varianter. Hår fra mule deer er derimod spættede, hvilket giver en mere realistisk effekt i eksempelvis kutlingefluer.

Kropshårene kan dog også anvendes som hale og vingemateriale samt til rygskjold. Man kan også anvende hår fra rensdyr eller antilopehjort. Til binding af hjortehårskroppe på de mindre kroge er kropshår fra renen et godt alternativ da de er finere i strukturen og også indeholder luft.

Kropshår fra hjort i naturlige farvenuancer, samt indfarvet sort.

Det skal nævnes at fluer med hjortehår gennem længere tids brug suger vand og derfor kan rådne og miste sin styrke og de enkelte hårstrå derfor knækker og fluen til sidst falder helt fra hinanden. Inden man når dertil er fluen dog ofte grundigt tygget i stykker af små skarpe ørredtænder.

Relevante artikler
	Hår og uld
	Muddlerfluer

---

Tip en ven om denne side på Fluepapiret

---

"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008