![]()
Parallel-flet er relativ simpel og den er kendt blandt de fleste fluebindere. En af metodens store fordele er at man ikke behøver at skifte materialerne over i den anden hånd under fletningen og dette gør at kroppen hurtigt kan dannes.
Her holdes materialet til undersiden af kroppen – i dette tilfælde den hvide chenille – altid med højre hånd.
Teknikken frembringer en fluekrop der har én farve på oversiden og en anden på undersiden, med små striber på siderne. Metoden
anvendes især til guldsmedenymfer og slørvingenymfer
![]() |
Trin 1: Mens fluestikket holdes i normalpositionen, fæstes bindetråden bagerst ved det forberedte underlag. Drej nu fluestikket så krogen vender direkte væk fra dig selv. Hold den blå chenille i din venstre hånd og hold den ud til venstre for krogen. Den hvide ende holdes med den højre hånd og trådene holde ud til siderne som vist. |
![]() | Trin 2: Træk den hvide chenille ind mod dig selv. Før den blå op over toppen af krogskaftet og hold den vinkelret ud til højre. Bemærk at den venstre hånd holdes under krogskaftet. Dette er vigtigt, da man siden uhindret kan udføre fletningen med højre hånd på oversiden af krogskaftet. |
![]() | Trin 3: Før nu den hvide chenille frem over den blå, således at den højre hånds fingre holdes lige foran krogøjet og den hvide chenille ligger parallelt med krogskaftet. |
![]() | Trin 4: Før så den hvide chenille ned under krogskaftet på højre side af krogen og op igen på den venstre side af krogskaftet som vist. |
![]() |
Trin 5: Før nu den blå chenille hen over toppen af krogskaftet, tæt op ad den hvide tørn, og hen til venstre. |
![]() | Trin 6: Nu føres den hvide chenille frem over den blå, således at den højre hånds fingre holdes lige foran krogøjet og den hvide chenille ligger parallelt med krogskaftet. |
![]() | Trin 7: Før den hvide chenille ned under krogskaftet på venstre side og op igen på den højre side af krogskaftet som vist. Materialerne er nu tilbage i udgangspositionen som i trin 1. |
![]() | Trin 8: Gentag nu trin 2-7 mens du konstant er opmærksom på at holde en ensartet trådspænding og lægge de enkelte tørn tæt op af den foregående, så man ikke kan se underlaget gennem den færdige krop. Ved at justere på trådspændingen undervejs kan man frembringe et ensartet og symmetrisk mønster hen over fluekroppen. Når den ønskede kropslængde er opnået, trække man begge garnender bagud mod krogbøjningen mens man bibeholder samme trådspænding. Nu fæstes bindetråden lige foran den færdige krop og garnenderne føres igen frem over krogøjet – mens man stadig er opmærksom på at holde trådspændingen. Bind chenillen ned og trim overskydende materiale bort og fortsæt med mønsteret. |
![]() | Den færdige parallel-flettede fluekrop. |
![]() | Set fra oven. |
![]() | Set fra neden. |
Hér i eksemplet er der anvendt relativt tykt materiale af hensyn til tydeligheden, men ved anvendelse af finere garnmateriale opnås en mere homogen fletning.

| Relevante artikler | |
| Flettede fluekroppe - Introduktion | |
| Guldsmede | |
| Slørvinger | |
![]()
Tip en ven om denne side på Fluepapiret
"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008