![]()
Af fjerstråler:
Fluens hackel skal normalt illudere insekternes ben, men ofte er de enkelte fjerstråler i et hønehackel - der jo typisk anvendes til vådfluehackler - både for tynde og alt for lige til at kunne imitere visse inskettypers ben realistisk. En af måderne at overkomme dette problem, er at vælge tykkere fjerstråler fra eks. fasanhalen og så forsyne disse med en knude midt på den enkelte fjerstråle. Som det ses her er denne type "insektben" ret realistisk.
Bemærk dog at disse ben normalt er skrøbelige og knækker nemt efter en enkelt ørred har tygget lidt i fluen.
![]() | Fjerstråler fra hanfasanens hale er lidt grov i strukturen og kan med held anvendes til at imitere eksempelvis ben på et stankelben. Man løsner de enkelte fjerstråler fra halefjeren og binder en almindelig kællingeknude omtrent midt på, for at imitere insektbenets knæled. En delikat og lidt besværlig proces... |
Gummiben
Her vises et andet og mere holdbart alternativ til at imitere de kraftigere insektben, på eksempelvis vårfluelarver.
![]() | Gummiben fremstillet af "Flexifloss" eller "UNI-flexx" kan gives et knæk ved hjælp af en opvarmet dubbingnål, men alt for ofte får man opvarmet nålen for kraftigt, hvorved benet smelter og falder helt af, i stedet for at bukke som ønsket - eller nålen bliver ikke tilstrækkelig varm og vil derfor ikke kunne påføre materialet et permanent knæk. Den efterfølgende metode er hurtig og nem at anvende og virker stort set hver eneste gang... |
![]() | Til at fremstille disse gummiben anvender jeg som nævnt; "FlexiFloss" eller "UNI-flexx", der er fremstillet af materialet Lycra. Yderligere skal der anvendes et strygejern samt en dubbingnål. Strygejernet har som bekendt indbygget termostat, der sørger for at holde samme temperatur og derved undgår man at opvarme gummibenene for meget så de smelter og knækker.
|
![]() | Start med at sætte strygejernet til og skru op for ret høj varme. Omkring Linned og Bomuld er normalt passende, men forsøg dig frem til temperaturen føles rigtig for dit temperament og materialer... Tag en strimmel "Flexifloss" eller klip en længde "UNI-flexx" af spolen. Dan en lille løkke på materialet som vist her...
|
![]() | Undgå at materialet snor sig som det ses her. Derved får man et snoet og krøllet resultat i stedet for et pænt buk... |
![]() | Nu indføres dubbingnålen i løkken som vist og der strammes lidt op i gummisnoren så den bliver udstrakt, men stram ikke for meget.. |
![]() | Nu føres dubbingnålen ind mod det varme strygejern.. |
![]() | Samtidigt med at gummisnoren berører det varme strygejern, kan man rotere lidt rundt med det hele for at få en jævn varmeoverførsel... Samtidig tæller man, så man får en tidsangivelse; "et sekund, to sekunder, tre sekunder..." osv., så man får en fornemmelse af hvor meget varme der skal til... Efter ganske få eksperimenter har man styr på varme og tid... |
![]() | Løft materialet fri af strygejernet og fjern dubbingnålen.. Man har nu det fineste leddelte insektben. |
![]() | Her ses vårflueimitationen "Peeping Caddis" udstyret med gummiben af ovennævnte type... |
|
|
Fremstil én eller flere længere strimler med adskillige knæled ad gangen, så de ligger klar og kun skal klippes til i længden.
| |
| Det er enkelt efterfølgende at farve "benene" i ønsket farve med en vandfast pen. |
| Relevante artikler | |
| Flexifloss & UNI-flexx | |
![]()
Tip en ven om denne side på Fluepapiret
"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008