Bindebeskrivelse

	• Fjern evt. modhagen, spænd krogen op i fluestikket og skærp spidsen. • Tørn 10 - 15 omgange blytråd omkring krogskaftet. Vægten centreres midt mellem krogøjet og begyndelsen på krogbøjningen. (Tykkelse på blytråd der bør anvendes er normalt samme som tykkelse af tråden krogen er gjort af) Personligt foretrækker jeg ofte at ”underbelaste” mine fluer eller helt undlade at belaste selve fluen men i stedet lade en synkende flueline trække fluen ned i dybet. Fluen kan på denne måde få en mere fri, let og livlig gang i vandet. • Tråden tørnes nogle gange ekstra foran og bagved blybelastningen for at give et jævnt gradueret underlag for kroppen. Det er ikke let at få en pæn flue hvis underlaget er for kantet og ujævnt.
	• Kllip et lille bundt dækhår til hale, fra kindområdene af haremasken. Fjern ikke alt, men dog det meste af underulden fra selve dækhårne. Halen skal være lidt grov i det og derfor inkluderes noget af underulden. • Halen udmåles til halvdelen eller to tredjedele af krogskaftets længde og denne bindes ind lige før krogbøjningen. Tag eventuelt et kig på ”Nymfens proportioner” • Læg nogle tætte tørn med bindetråden op mod blybelastningen og klip det overskydende hårmateriale bort. • Påbind et stykke (ca.: 60 – 70 mm) ovalt guldtinsel bag blyet og tørn bindetråden hen over dette helt tilbage til roden af halen.
	• Kllip uld fra forskellige steder på haremasken og fjern de fleste af dækhårene og bland det hele godt. Eventuelt kan man anvende en dedikeret kaffemølle eller en blender til dette. Man kan også købe færdigt ”pre-mixed” hareøredubbing. • Dub materialet jævnt fast på et passende stykke af bindetråden og tørn en let tilspidset krop frem til lidt over halvdelen af krogskaftet. Kroppen skal være lidt spoleformet. • Tørn siden tre til fire omgange jævnt frem med ribben og klip det overskydende bort. (En rib tørnes altid med modsat (”mod uret”) end andre materialer (der tørnes ”med uret”). Dette gøres for at styrke den dubbede krop. (Undtagelser forekommer))
	• Klip en sektion af fasanhalehejl eller kalkunfjerstråler til vingekassen. (Kalkunfjer er lettest at få til at ligge pænt). Den samlede bredde bør være nogenlunde som kroggabet. • Hold fjersektionen på plads ved den forreste ende af kroppen med den tykke ende på fjerene fremefter og den mørke side (oversiden) nedad. Når fjersektionen siden bukkes frem over thorax vil oversiden komme til at vende opad. • Påbind nu fjersektionen tæt ned mod kroppen med faste og tætte tørn. Hvis ikke dette gøres ordentligt vil man siden opnå et mellemrum ved uldsegmenterne når vingekassen bukkes frem over thorax. • Klip nu overskydende materiale af fjersektionen bort.
	• Thorax (brystpartiet) skal være noget mørkere og tykkere end kroppen og have løse fibre der stikker ud for at imitere insektben. Bland en dubbing af mørkere hår fra haremasken og undlad at fjerne dækhårene for at opnå denne effekt. • Dub materialet lidt løst og strittende på bindetråden og tørn så en thorax frem over den resterende del af krogskaftet, næsten frem til krogøjet. Thorax skal også være lidt spoleformet og spidse til mod krogøjet. Husk at give plads bag krogøjet for siden at kunne nedbinde vingekassen og lave det afsluttende hoved.
	• Træk fjersektionen frem over thorax og bind den ned lige bag krogøjet. Klip overskydende materiale bort og dan et pænt lille hoved over fjerenderne og afslut med en whip-finish. • Laker hovedet og rens krogøjet for rester af uld og lak. Hvis ikke der er tilstrækkeligt med strittende hår fra thorax til at imitere ben, så kan man nu prikle ekstra hår ud af thorax ved hjælp af en dubbingnål eller spidserne på saksen.
•••
	Nymfer er nogle af fluefiskerens basisfluer. De fleste arter falder godt ind i omgivelserne, også hvad angår farve, da de ellers ikke ville have mange chancer for at klare sig. Det er derfor vigtigt at sortimentet også indeholder en række naturlige farvevarianter. Ud fra ovenstående basisopskrif, prøv at binde egne varianter i andre farver der eksempelvis veksler imellem grå, ingefærsfarvet, oliven, orange, brune og sorte nuancer.

	Da jeg ofte binder de samme flue, både med og uden belastning, giver jeg krogøjet en lille klat rød neglelak på de belastede, så det umiddelbart er til at se forskel.
	Hareørenymfer i æsken, belastet og ubelast...

Andre varianter; Flashback
Se evt. også; Små fluer på store kroge

Fluen kan fiskes på flere måder afhængigt af forholdende.

Mønstret kan eksempelvis imitere en nymfe i det øjeblik, hvor den, efter at være nået op til vandoverfladen, bryder ud af sin skal. I sådanne tilfælde bør fluen selvfølgelig ikke være blybelastet. Ribben er vigtig i mange nymfemønstre, hvor det skinnende metal illuderer gas- eller luftbobler, som klæber til den klækkende nymfens hud. Gold Ribbed Hare’s Ear Nymfe er et eksempel på dette. GRHE opfattes af sultne ørred sikkert også for både smårejer og tanglopper. Skruk rejer har et rødligt/orange område midt på kroppen. Små GRHE-fluer med en orange glasperle midt på kroppen illudere dette ganske fortræffeligt og jeg har fået flere fine ørreder på denne variant. (Kan evt. ses Her! - nederst på siden)

En ubelastet GRHE kan som sagt fiskes som et klækkende insekt lige under overfladen, men som ofte har man størst held med at forsøge sig lige over bunden, på kanten af skrænter og langs grødebælterne. I stille vand kastes ud og fluen gives tid til at synke ned lige over bunden. Tag hjem langsomt og forsigtigt i små nyk. Ørreden tager ofte ganske forsigtigt.

I strømvand kan man rigge en bideindikator på fluelinen og alt efter forholdende, belaste forfanget med eksempelvis et par splithagl. Man kaster kort opstrøms og lad så fluen drive ”dead drift” nedstrøms. Først indtager man løsline for siden igen at lade dette løbe ud når fluen passere én selv på vej nedstrøms. Hvis bideindikatoren dykker eller opføre sig mistænksomt gives der tilslag øjeblikkeligt.

Det er forbløffende, hvor store fisk, der ofte lader sig lokke af en tot uld på en krog!

Relevante artikler
	Nymfer
	Vårfluer
	Døgnfluer