Superpuppen: i fire forskellige mønstre:

1.:
Krog: # 12
Bagkrop: Flyrite nr. 15 light Olive
Forkrop: Blanding af lige dele Flyrite nr. 2 Black og Flyrite nr. 26 Adams Gray
Hackle: nr. 10 Dark blue Dun

2.:
Krog: # 12
Bagkrop: Flyrite nr. 3 Dark Olive.
Forkrop: Blanding af lige dele Flyrite nr. 2 Black og Flyrite nr. 26 Adams Gray
Hackle: nr. 10 Blue Dun - altså en lysere farve end i første mønster

3.:
Krog: # 10
Bagkrop: Flyrite nr. 15 Light Olive
Forkrop: Flyrite nr. 5 Rust
Hackle: nr. 8 Brunt

4.:
Krog: 8
Bagkrop: Flyrite nr. 12 Cream
Forkrop: Lige dele Flyrite nr. 2 Black og Flyrite nr. 6 Chocolate Brown.
Hackle: nr. 6 Ginger

Dette sidste store mønster skal imitere en stor puppe som er op til 17 mm lang.

Bindebeskrivelse

Fluen er relativ let at binde, men valg af krog er vigtig, da en præpareret flue skal kunne "stå" på overfladefilmen, mens en upræpareret skal kunne synke så langsomt at den imitere "drift" lige under overfladen. Krogen bør derfor være let. I det oprindelige bindemønster foreskrives en Mustad 94833, som er lavet af en ekstra tynd tråd.

Forholdet mellem forkrop og bagkrop skal være 1 til 2, hvilket vil sige at bagkroppen bør være 2/3 af kroppens samlede længde.
Kropsdubbingen skal være af polyuld, middelhårdt til relativt løst pakket, således at kropshacklet ved påsnoningen skaber en tydelig segmentering af bagkroppen.

Fluen er et resultat af mere end ti års eksperimenter. Det startede i 1977 da Lennart og Kenneth Bostöm fiskede i Rena i Norge. (Rena er en biflod til Glomma) Der var mange vårfluer, som også så ud som sådan nogle nu skal, men de opførte sig ikke helt som forventet. Vårfluepupperne havde de forskrevne antenner og tre par ben, men antennerne holdt de tæt ind til kroppen, og af de tre benpar blev kun to par anvendt, mens det sidste par hang livløst efter kroppen. Pupperne flød højt i vandet, uden at stikke nævneværdigt op, og med de bagerste benpar roede eller nærmest sparkede de sig energisk frem mod bredden, hvor de krøb op og klækkede.

Denne klækning i Rena foregik ud på aftenen og ebbede ud hen på natten.
Fiskene var naturligvis vel vidende om hvad der foregik og adskille padlende pupper endte som aftensmad. Den kræsne og selektive fisk; helten, stod mere afventende ved bredden for stille og roligt at tage pupperne inden de krøb på land for at klække.

Superpuppen blev skabt ud fra ovenstående iagttagelse og har siden vist sit værd.

I 1983 observeredes en anden art vårfluepuppe i Rena, der først klækkede efter mørkets frembrud, men også her viste "Superpuppen" sit værd.

Superpuppen har siden været afprøvet i en lang række vande i Norden og med ret godt resultat. I Österdalälven har Superpuppen givet meget fine resultater ved midsommertid og i Klarälven lidt senere, en smule ind i juli. Det har ofte drejes sig om "blindfiskeri". I Klarälven har de naturlige pupper vist sig at være kraftigt segmenteret .

Imitationer med gule og grønne bagkroppe har her givet et godt resultat - og inden midsommer, har en mindre version med gåsort bagkrop, bundet på en krog # 18 været ideel.

I Sömådal i Norge har man observeret vårfluepupper, flydende på overfladen, med de padlende benpar strakt ret ud til siderne. Derfor bør en imitation her eksempelvis fiskes lige i overfladefilmen.

I Rena har en relativt stor - # 12 - imitation med gyldengul bagkrop, i den tidlige sommer vist sig at være succesrig - især ved nattetide. Senere på sommeren var det en version med grøn bagkrop der var bedst.

På en kanotur i Dalsland fik jeg mine første flotte eksemplarer af en helt, netop på "Superpuppen" - på en version med en grålig bagkrop.

Der findes adskillige hundrede vårfluearter og dermed også en mængde forskellige imitationer at tage fat på. Så rigtig god bindelyst...

Relevante artikler
	Nymfer
	Vårfluer