| Juletræs - Zonker |
|---|
| | Efterfølgende mønsterbeskrivelse er ikke tænkt som en speciel udgave af en "JuletræsZonker," men en præsentation af en fluetype med ganske mange fordele: Den er ganske simpel at binde, materialerne er billige og nemme at skaffe. Fluen er særdeles holdbar og udtrykket kan varieres i det uendelige. Man kan selv erstatte materialerne i efterfølgende mønster efter eget valg selvfølgelig undtagen det flettede rør og selve Zonkerstrimlen. Mønsteret er ganske let at binde når man lige husker bindetrådsunderlaget under beviklingerne bagerst og forrest på krogskaftet. Mønsteret er også særdeles velegnet som rørflue. |
|---|
Krog: | streamer #4-10 |
|---|
Bindetråd 1: | bagerste: neutral - eller eget valg |
|---|
Bindetråd 2: | forreste: fluserende rød - eller eget valg |
|---|
Belastning: | |
|---|
Underkrop: | |
|---|
Hale: | Mylarrør fortrinsvis i perlemor eller flourserende farver |
|---|
Krop: | Mylarrør fortrinsvis i perlemor eller flourserende farver |
|---|
Hackle: | Mylarrør fortrinsvis i perlemor eller flourserende farver |
|---|
Hoved: | dannes af bindetråden øjne kan evt. påmales eller limes på efterfølgende |
|---|
 | 1) Slib krogen og spænd den op i fluestikket og test den. Fæst så en neutral farvet bindetråd bagerst på krogskaftet og vind ned til krogbøjningen og lidt tilbage igen. Dette er vigtigt, da der skal være et stykke med bindetrådsunderlag der hvor man skal binde mylarrøret fast efterfølgende. Er der ikke et ordentligt underlag vil mylarrøret dreje rundt på det glatte krogskaft. Ca.: 3 mm. fra krogbøjningen fæstes et stykke mørkeblåt
chenille eller uldtråd. (Det er det mørke underlag der giver
den færdige krop en ganske speciel glans når fluen er våd.) Tråden vindes nu frem til krogøjet og igen lidt tilbage for at give plads til hovedet. |
 | 2) Chenillen tørnes frem til bindetråden og bindes ned og det overskydende materiale, samt bindetråden klippes af. Nu fæstes bindetråden igen bagerst på krogskaftet og vindes tilbage til krogbøjningen. |
 | 3) Der forberedes så et stykke mylarrør på ca.: 3 gange længden af krogskaftet. Inderkernen fjernes og en tredjedel af rørret splittes op med dubbingnålen som vist her... |
 | 4) Røret listes nu ind over krogen så den opsplittede del kommer til anvendelse som halemateriale. Ved hjælp af en dubbingnål og lidt fingersnilde listes de enkelt fibre fri af bindetråd og krog. Røret bindes ned og der afsluttes med en eller flere whipfinish-knuder. Afklip IKKE bindetråden den skal anvendes igen lidt senere. |
 | 5) Fæst nu mylarrøret med bindetråd nr.: 2 (den røde) forrest på krogskaftet. Fæst først tråden et stykke bag krogøjet og træk så lidt forsigtigt fremefter i mylarrøret for at få en pæn jævn krop. |
 | 6) Nu bindes en Zonkerstrimmel i passende farve på, længst fremme på krogskaftet. Jeg har her valgt en "Polecat Zonker" da jeg syntes den er tilpas tyndhåret til dette mønster. Zonkerstrimlen skal endelig ikke dominere, men give indtryk af en mørk overkrop/rygfinne med liv og bevægelse. Vælger man en Zonkerstrimmel fra et andet dyr, kan man evt. flække en eksisterende strimmel for at skabe samme tyndhårede effekt. |
 | 7) Nu splittes mylarrøret op med en dubbingnål og de enkelte fibre fra mylar-røret bøjes bagover og der tørnes et afsluttende hoved med de sædvanelige whipfinish-knuder. |
 | 8) Nu skal den bagerste del af Zonker-strimelen fæstes. Fugt fingrene og stryg hårene på den forreste halvdel af Zonker-strimelen fremad. Det er lettest at udføre den efterfølgende nedbinding, hvis hårene er lidt fugtige og derfor holder sig borte fra arbejdsområdet. Brug dubbingnålen til at lave en fin skilning på rette sted. |
 | 9) Bind nu selve skindstrimlen ned med 4-5 faste tørn og afslut med en whipfinish. Selve skindstrimlen afklippes så længden på hårene er ca. samme længde som mylar-halen eller en anelse længre. Altså samme længde som krogskaftet. |
 | 10) Afslut med at give både hovedet og den bagerste bevikling et par dråber "Superlim"
(Alm. lak mørner og bliver efterhånden gråt i saltvand)
Man kan selvfølgelig efetrfølgende påmale øjne eller
påkliste "Dolls-eye" eller tilsvarende |