Dette er store døgnfluer, fra 16 mm. - normalt omkring 20 mm. og op til 25 mm., med lange vinger og 3 haletråde på 20-45 mm.. Danmarks største døgnflue. Vingerne har mere eller mindre tydelige brune tegninger. Kroppen er relativt lys med brune tegninger. I Skandinavien findes slægten; Ephemera med 2 arter. (Se evt. foto her!) Disse artsbestemmes ved bagkroppens tegning, men dette er uvæsentligt for fluebinderen, der normalt binder én og samme imitation af denne døgnflue. I Norrland (Sverige) går disse døgnfluer ofte under tilnavnet "Rocken". Udbredt i vandløb med grusbund og god strøm (Ephemera danica) og i søer og åslynger (Ephemera Vulgata - yderst sjælden i DK) Kan være talrige i rene vandløb. Ephemera danica Duns klækker sen morgen til sidst på eftermiddagen. Sværmetider i DK er maj/juni, men enkelte eksemplarer kan ses helt hen i august. Spinners ses på vandet sidst på eftermiddagen - ud på aftenen, men det skal være stille og varmt inden spinners vil sværme. Ephemera Vulgata er en stor døgnflue man blandt andet kan træffe i Sverige og Norge, mens den er yderst sjælden i Danmark. Den har en krop på 14-24 mm. og haletråde på 18-30mm.. Dun er lidt mere kitfarvede og vingerne med et anstrøg af gult. Spinner hun gullig-oliven med mørke aftegninger på vingerne.
Se
mere om: Ephemeridae |