De små fine brystfjer fra anden der skal anvendes til vinge på E12, fås i små plastposer med et ubestemt antal fjer, godt stoppet ned i bunden. Efter lang tids ophold i disse trange kår, er de små fine fjer godt skæve og ofte ret krøllede og kan slet ikke anvendes til tørfluevinger. Normalt begynder man derfor med at sortere kraftigt i bunken. Min erfaring er at ca. 60-75% af fjerene kasseres, men dette antal kan reduceres ganske væsentligt, hvis man gør sig den ulejlighed at rette de små fjer ud igen, så de får deres naturlige facon tilbage.

Se her hvordan man får flere og især pænere fjer ud af indholdet i posen...

Den nemmeste metode er at anvende en lille skabelon til dette arbejde.

Et lille stykke karton forberedes med en streg i en bestemt afstand fra kanten. Mere om dette kan ses længere fremme i teksten.

Fjeren holdes nu op mod skabelonen til spidserne flugter med stregen...

Skema til skabelonfremstilling:

Binding af en E 12

Krogen spændes op – (her er anvendt en modhageløs "TMC 206 BL" #12) – og tråden fæstes.

Der dannes en løkke på oversiden af krogskaftet, på samme måde som man frembringer en dubbingløkke.

Denne dobbelte tråd skal siden anvendes som rib.

Et stykke ned i kroggabet startes en dubbingløkke og tråden dubbes med Fly–Rite™ eller hareøreuld...

Tørn først et par få vindinger frem med dubbingen, siden bagover igen for at skabe en kraftigere krop længst bagude.

Kroppen dubbes færdig og bindes ned...

Vårfluer har en karakteristisk nedadbøjet krop der er lidt kraftigere på den bagerste del.

Vingerne bindes ned oven på krogskaftet med 4-5 lette vindinger, og 2-3 mm længere bagude end ønsket på den færdige flue.

Venstre hånds pege og tommelfinger presser nu vingerne lidt nedad ude på siderne af fjerene, mens man med højre hånd forsigtigt løfter og samtidig trækker fremad i fjerstammerne.

Den færdige vinge bør ikke være mere end 4-5 mm længere end krogen, da man ellers risikere at vingen lægger sig ind i kroggabet under kastet.

Vingerne bindes ned og overskydende materiale klippes af.

Hacklerne hæftes.

Normalt anvender man et brunt og et grizzle hanehackel. Disse bindes ind hver for sig. Først det brune og siden det grizzle. Dette for at få mest muligt frem af det grizzle hackle.

Hacklerne tørnes og fluen afsluttes med et par whip-finish-knuder.

Pas på ikke at vælge et for stort hackel, da fluen så ofte lander "på hovedet". Meget frustrerende når fluen ligger så langt ude at man ikke kan se om den er landet rigtigt.

Eventuelt kan man vælge at bort-trimme de hackelstråler der vender nedad, så kun de vandrette hackelstråler er tilbage.

Yderligere bør man behandle det yderste af forfanget (tafsen) med flydemiddel, da dette også er medvirkende til at denne situation undgås.