|
Fluebinder: Jørgen Hjorth Fotograf: Jørgen Hjorth | ||||||||||||||||||||||||||||||
|
Kattegori: Tørflue Anvendelse: Imitation af voksen
vårflue. Ved variation i fisketeknikken, kan fluen fiskes både
når vårfluerne klækker og når de er i gang med æglægningen. |
||||||||||||||||||||||||||||||
Bindebeskrivelse
| ||||||||||||||||||||||||||||||
|
Info: En "rackelhane" er på svensk en krydsning mellem en tjur og en urfugl. Årsagen til dette lidet smigrende navn skyldes jo nok at Rackelhanen var én af de første fluer, der brød med de kendte og traditionelle bindemetoder og -materialer. Fluen er altså en rigtig bastard ifølge navngiveren. |
||||||||||||||||||||||||||||||
| Dette mønster kommer fra Sverige. Det er den kendte fluefisker Kenneth Boström der har stået fader til denne anderledes, men populære flue. Til at begynde med kaldte han den for Boströms Sedge. Poul Jørgensen blev intereseret i den og den dukkede op i en af hans bøger under navnet; "Shad Fly". Han havde vist ikke fået helt fat i bindeteknikken og derfor fik fluen ikke det rette udseende og flød heller ikke som den skulle. Senere omdøbte Lennart Bergquist den til "Rackelhanen", hvilket nu er det almindelige annerkendte navn.
Rackelhanen kan fiskes som stationær vårflueimitation – eller den kan trækkes ned under vandoverfladen og poppe op igen, hvis den er bundet rigtigt og impregneret godt. Det er en egenskab man med held kan anvende ved fiskeri i stille vand. Med et letsynkende forfang kan man ved hjælp af små ryk i linen, få den til at dykke og siden poppe op igen. Det er en metode der ofte får sat gang i sagerne. Fluen immitere da de æglæggende hunner der forsøger at svømme ned til bunden for at fæste deres æg. Metoden er velegnet når fisken ikke vil have de højtflydende fluer.
|
||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||