Fluebinder: Jørgen Hjorth
Fotograf: Jørgen Hjorth
Kattegori: Vådflue - ørred-/stalling
Anvendelse: Imitation af vårfluen Notidobia ciliaris, der er en sort vårflue på 20-24 mm. Den flyver maj-juni og kan findes ved bredden af søer samt i åen. Kan også imitere "Black Silverhorn's", m.f..
Krogsgaard
nr. 4 - også kaldet: "Natfluen" |
|
|---|---|
Krog: |
streamer (Mustad 3904a) #4-12 |
Bindetråd: |
sort |
Krop: |
Woodcook quill eller andet sort materiale eksempelvis
sort raffia/bast - uld eller floss. |
Vinger: |
Sort hønevinge med den blanke side udad
- eller anden substitut... Man kan, med nænsom hånd, redesigne mønsteret og erstatte de drilske fjervinger med en hårvinge og derved få en mere holdbar flue. I dette mønster kan man evt. anvende sort egernhale. |
Hackle: |
sort høne |
| Horn: | to sorte hestehår (kan evt. udelades) |
Hoved: |
dannes af bindetråden der efterfølgende
lakeres gentagne gange |
Bindebeskrivelse
Krogsgaards fluer kan bindes på helt normal vis, men beskrivelser opgiver dog at fluerne normalt bindes med hacklet foran vingen. På de fleste vådfluer er hacklet placeret bagved og nedenunder vingerne, og det var også den måde Krogsgaards flueserie var bundet på, da han modtog de første sendinger fra Hardy’s. Siden hen skete det, at Krogsgaard også lod Hardy’s binde sine fluer som tørfluer, og dér var hacklet placeret foran vingerne. Det er disse fluer, i store størrelser, som så blev brugt som vådfluer, idet man strøg hacklet på fluerne bagud. Senere er man så gået over til - i stedet for de stive hanefjer, at bruge de blødere hønefjer, men stadig placere hacklet foran vingerne. Placeret på denne måde kan hacklet rigtigt arbejde i langsomt flydende åer. Det åbner og lukker sig ved mindste ændring i strømmens påvirkning og giver derved fluen liv. |
|
| • | Fæst tråden og fastgør kropsmaterialet |
| • | Dan et bindetrådsunderlag ned til krogbøjningen, samtidigt som kropsmaterialet indbindes. |
| • | Tørn tråden tilbage til krogøjet. |
| • | Dan kroppen og bind ned bag krogøjet. Trim overskydende materiale bort. |
| • | Fæst vingen. |
| • | Fæst antennerne så de rager ud over krogøjet i omtrent kroppens længde. |
| • | Tørn hacklet. |
| • | Dan et hoved og afslut fluen på normal vis med lakering. |
Info: I starten af 1920’erne startede to danske fluefiskere på at udvikle en serie fluer, baseret på de insekter de fandt i deres lokale fiskevande. Det var tandlægen Olav Krogsgaard og hans ven, skoleinspektøren Kr. Findahl der indsamlede og sorterede insekter i ni hovedgrupper.
Insekterne blev lagt i sprit og sendt til grejfabrikanterne Hardy Bros, der i midten af 1930’erne lancerede en flueserie der siden blev kendt viden om. Flueserien blev kendt som ”Krogsgaards” og blev nummereret ud fra de ni hovedgrupper 1-9.
I bogen ”Laks-, ørred- og Stallingfiskeri” (af Paul Wellendorfs) beskriver Olav Krogsgaard sine fluer således: ”Jeg har med dette Arbejde villet forsøge at forenkle Fluesamlingen saaledes, at ikke mindst Begynderen i Fluefiskeri kan udvælge de rigtige Fluer, saa han ikke forvirres over de mange Fluetyper, der er i Handelen, hvorved han i Almindelighed vil forøge sine Udgifter og sin Usikkerhed overfor Flueproblemet”.
Sympatisk tankegang, men ikke specielt informativt flere år senere, når man forsøger at dechifrere hvad de enkelte mønstre skal imitere. Det er ikke let at finde oplysninger om hvad kriterierne for de oprindelige grupperinger dækkede over, men "nr: 4" skulle oprindligt imitere Notidobia ciliaris, der er en sort vårflue på 20-24 mm. Den flyver maj-juni og kan findes ved bredden af søer og i åen.
Krogsgaard No. 4 er også kendt som "Natfluen" - og kan imitere "Black Silverhorn's", m.f..
Fiske med vårflueimitationer - se her!
| Læs også | |
|
|
Valg af flue - en introduktion... |
 |
Traditionelle vådfluer |
|
Vårfluer |
|
At fiske med vårflueimitationer |
|
Krogsgaard no. 1 |
|
Krogsgaard no. 2 |
|
Krogsgaard no. 3 |
Tip en ven om denne side på Fluepapiret
"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008
