 Slørvinger |  Bäckslända |  Steinflue |  Stonefly |
| Orden Plecoptera
Beskrivelse af slørvingerne Livscyklus er; æg, nymfe, voksen. Levested Slørvingenymferne har let ved at tilpasse sig forskellige forhold og kan i princippet forekomme i alle typer vande. Dette gælder ikke mindst Nemoúra- arterne, som endda kan findes i smådamme. De lever af alger og rådnende plantedele. Slørvingerne er ret følsomme overfor indgriben i det naturlige miljø, eksempelvis i form af forurening og regulering af vandløb og søer. Klækning Klækketider Fiskeriet Det er en forholdsvis lille insektorden, der er af mindre betydning i de langsomme vande. I de mere turbulente og kølige strømme, kan de give anledning til et spændende og spektakulært fiskeri. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Slørvingelarver
Slørvingelarver ser man ikke svømme omkring som døgnfluer,
de holder sig i stedet til bunden.
De fuldvoksne larver kravler op af vandet ved nattetide for at klækkes på land. De fleste nyklækkede slørvinger er lysegule indtil skindet er hærdet og har taget farve. Fisken får normalt kun fat i slørvinger, når de enten roder efter dem i bunden, eller de er i drift.
Karaktertræk
2 kløer på hvert ben; 3 par ben; 2 haletråde; moderate
lange antenner.
For lystfiskeren, og sikkert også for fisken, ser alle slørvingenymfer nogenlunde ens ud i struktur og livsstil. Der er dog en stor størrelsesvariation fra 5 mm og til 30 mm.
Slørvingenymferne kendes på de to lange, slanke haler for enden af en taperet bagkrop, og et thorax med vingeskeder, som bliver mere og mere udpræget for hvert hudskifte. Huden virker mere hård og sej end hos døgnfluerne. Thorax bærer tre leddelte benpar, og der kan hos nogle få arter være gæller på undersiden af thorax, men aldrig på bagkroppen som hos døgnfluerne. Typisk er undersiden af nymfen meget lysere end oversiden.
Larverne af de fleste slægter har kraftige kroppe, men enkelte er meget slanke. Bortset fra ganske enkelte arter forekommer slørvinger kun i helt rent vand, og det er nogle af de første insekter der forsvinder i tilfælde af en forurening.
Large Stonefly
Perla, Perlodes, Arcynopteryx og Dinocras sp.
Disse store slørvinger findes i de rene vandløb med stenbund og
i fjeldsøer. De klækker fra april til midt i juni. Hunnerne svømmer på overfladen under æglægningen, som sker sidst på eftermiddagen og aftenen.
Det er ret store insekter, op til 30 mm og med et vingefang på 6 cm. Antennerne er ret lange, ca. 1/3 af kropslængden, vingerne er lidt længere end kroppen og brune. Alle arterne er mørkt brune eventuelt med meget lyse pletter. De er meget lysere på undersiden end oversiden. I Danmark er Dinocras uddød og Perla og Arcynopteryx findes ikke. Bestanden af Perlodes er stigende, og lokalt er den almindelig. Insektet er en stor godbid der virkelig kan lokke fiskene frem.
Medium Stonefly
Isogenus nubecula, Isoperla difformis, Diura bicaudata og nanseni,
Diura-arterne og andre brune mellemstore slørvinger er almindelige
i stenede vandløb og i fjeldsøer. De klækkes april-juli.
Hunnerne lægger fra eftermiddag til aften deres æg både i flugten
og ved at svømme.
Kropslængde helt op til 21 mm, vingefang 3 cm, halerne mangler enten eller er reduceret til stumper, to lange antenner. Farven en mørk brun inklusive vingerne, som er foldet omkring kroppen.
Diura sp. forkommer ikke i Danmark.
Isogenus nubecula er meget sjælden, ses kun i Storåen.
Isoperla difformis ikke nær så sjælden i Vest- og Nordjylland.
Small Brown Stonefly
Nemoura, Nemurella, Amphinemura sp.
Disse slørvinger kan findes i de fleste vandløb, blot de ikke er
alt for forurenede. De er meget vanskelige at artsbestemme. De voksne klækkes
marts-august. Æglægningen sker i flugten, der kan dog ved nogle arter
ses svømmende hunner, der lægger æg, eftermiddag-aften.
Kropslængde op til 12 mm for hunner, hannerne er noget mindre. Ingen haler, to lange antenner, vingerne holdes fladt, de er mørkt mørkebrune over det hele.
Black Stonefly
Capnia, Capnopsis
Disse arter er ofte almindelige i fjeldsøer og stenede bække. De
voksne af Capnia bifrons kan i en mild vinter i Danmark klækkes
allerede i januar eller maj. I små kolde fjeldsøer helt hen i juli. Æglægning
foregår både i flugten og svømmende.
Det er små slørvinger med en kropslængde på 3-10 mm, 2 lange haler, sort kropsfarve, vingerne er gennemsigtigt grå med sort ribbenet.
Early Brown
Protonemura meyeri
Protonemura er en af de store slørvingeslægter der findes
overalt hvor der er rent vand og stenede vandløb. Den tidligste af de
danske arter kan være fremme i marts og blive ved til juni. Æglægningen
sker overvejende i flugten. Nemme at kende fra andre slørvinger på de
seks pølseformede gæller på halsen af både nymfe og
det voksne insekt.
Længde op til 10 mm, ingen haletråde, men to lange antenner. Vingerne lyst gråbrune, holdes fladt over kroppen, som er lys mellembrun.
February Red
Taeniopteryx nebulosa, Brachyptera braueri
B. braueri er yderst sjælden i Danmark.
Taeniopteryx nebulosa er til gengæld ret almindelig i de fleste
rene vandløb og den kan være meget talrig i f.eks. Karup Å og
Gryde Å. T. nebulosa kan klækkes så tidligt som i februar,
hvis der indtræffer et par milde dage ellers typisk i marts-april. Æglægningen
foregår flyvende, men i det hele taget flyver Taeniopteryx gerne,
hvis der er sol. Den flyver så dårligt, at mange falder i vandet,
og ørred og stallinger sætter stor pris på dette.
Kropslængde op til 13 mm, ingen haletråde, to lange antenner. Vingerne rødbrune og kroppen med tydelig varm orangebrun farve. En af de vigtigste slørvinger for fluefiskeren i det tidlige forår.
Needle/Willow Fly
Leuctra sp.
Leuctra er den største og mest udbredte slægt af slørvinger,
som kan findes i næsten alt slags vand. De voksne klækker fra februar
til december. Æglægningen sker flyvende.
Kropslængde op til 10 mm, meget slanke slørvinger, som i hvile har vingerne foldet rundt om kroppen, så de næsten virker nåleagtige. Ingen haler, to lange antenner, vingerne mørkbrune. Kroppen mørkbrun.
Yellow Sally
Isoperla og Isoptena sp.
Isoperla grammatica er ganske almindelige i de rene vandløb i Jylland.
De klækker som voksne fra april til midt i juli. Æglægning
sker ofte svømmende. Særlig Isoperla grammatica flyver gerne
om aftenen, hvis der er sol.
Længde op til 14 mm, de har både lange haletråde og antenner. Vingerne holdes fladt over kroppen, som er varm citrongul i farven. Isoptena serricornis, der tidligere var næsten udryddet af forurening, er nu i vækst i Karup, Gudenå og Skern Å. Ligner meget I. grammatica, men har olivengul bagkrop.
Small Yellow Sally
Chioroperla, Xanthoperla, Siphonoperla sp.
Udbredt i større vandløb i rent vand. Klækker maj-juli. Æglægningen
sker i flugten.
Kropslængden er op til 10 mm, to lange haletråde og antenner. De gule vinger holdes fladt over den gule krop. Kun Chioroperla burmeisteri i Vidåen i Danmark. Den har svovlgule vinger og grøngul krop.
| Relevante artikler | |
 | Fotogalleri af slørvinger... |
| | Valg af flue - en introduktion... |
| Ferskvands imitationer |
| Entomologi |
| Navneliste på insekter |
Tip en ven om denne side på Fluepapiret
"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008
