Vandnymfe

Vandnymfer og guldsmede tilhøre samme orden, nemlig; Odonata Odonata er vingede rovdyrsinsekter der omfatter guldsmede (dragonflies) og vandnymfer (damselflies) – de kendes normalt ved en lang farvestrålende krop, to par hindeagtige vinger, og store sammensatte øjne. Odonata kommer af græsk; odn – der betyder tand. Dette hentyder til; sphenodon, som betyder et dyr med en speciel slags tænder.

I det vandlevende larvestadie, der har den største interesse for fluefiskeren, kan de kendes ved at de har et par korte antenner, tre benpar på thorax og en bagkrop med ni led. Der findes ingen gæller på bagkroppen. Bagkroppen ender hos vandnymferne i tre bladformede haler, hvorimod guldsmedene har tre korte spidse haler. Munddelene er hængslede og kan skydes ud for at fange byttet.

Vandnymfelarver er slanke, mens guldsmedelarver er kraftigere og kortere. De voksne vandnymfer har en lang, slank bagkrop, mens guldsmede er kraftigere.

Parring
Vandnymfernes parring er ganske enestående. Før parringsspillet overfører hannen sæd fra de egentlige kønsåbninger i bagenden til sine sekundære parringsorganer fortil på bagkroppen. Når han har fundet en villig hun, griber han hende bag på eller lige bag ved hovedet med parringstangen. I denne tandemstilling kan parret flyve omkring, men de slår sig snart ned, og hunnen bøjer nu sin bagkrop frem for at optage sæd fra hannens sekundære parringsorgan. Denne stilling kaldes parringshjulet.

Når sædoverførslen er sket, skilles parterne hos nogle arter, men hos mange, især vandnymfer og små ægte guldsmede, forbliver de i tandemstilling, indtil hunnen har lagt sine æg. Æggene kan enten plumpes direkte i vandet, eller de blive skyllet ud, når hunnen dypper bagkropsspidsen i vandet.

Nogle arter lægger æg i mudder, andre anbringer dem i sprækker, som de skærer i plantestængler.

Livscyklus
Guldsmede og vandnymfer har ufuldstændig forvandling. Æggene klækker til larver, hvis føde består af ganske små dyr. De fleste vandnymfer har en etårig livscyklus, men ægte guldsmedes udvikling kan tage op til fem år, især i de kolde egne. Vandnymfelarverne er slanke og har tre brede plader som haler.

Efterhånden som larverne vokser sig større, tager de også større bytte, inklusive fisk (!) Hvis temperaturen er høj, er væksten ganske hurtig.

Miljø/biotop
Larverne lever i næsten al slags vand lige fra den mindste havedam og til de største floder.

Larven kan gennemgå op til 15 hudskifte på et år, men højt mod nord kan larveudviklingen vare op til fem år. Når larven er fuldvoksen, kravler den op af vandet via sten eller siv for at klækkes til det voksne insekt.

Klækninger
Nyklækkede guldsmede er meget blege. Farvetegningen er først fuldt udviklet efter adskillige dage eller endog uger. Især hanner af mange arter får et blåpudret overtræk mange steder på kroppen, når de er kønsmodne. Farverne forsvinder oftest kort efter døden.

De voksne insekter er langstrakte rovinsekter med store øjne og små, børsteformede følehorn. Vingerne er stive, med tæt ribbenet og oftest med en mørk plet, på forkanten nær spidsen. Vingerne er ikke koblede - hvert par kan bevæges uafhængigt, ofte med en raslende lyd. Flugten kan være meget hurtig og er utroligt behændig. Guldsmede kan stå stille i luften på svirrende vinger som en helikopter, og endda flyve baglæns. De har en veludviklet synssans og kan være meget vanskelige at fange.

Føde
Guldsmede lever af andre insekter, især fluer, som de normalt fanger i luften. Byttet gribes med de tornede ben, der holdes som en kurv eller et net under hovedet. Især de mindre guldsmede kan også tage bytte, der sidder på blade og lignende.

Man kan inddele de ægte guldsmede i to grupper efter deres byttefangst-adfærd.
”Høgene” er konstant på vingerne og afpatruljerer gerne en bestemt rute, eksempelvis et vandløb eller en sti. ”Fluesnapperne” tilbringer meget af tiden på en udkigspost - enten på jorden eller på en plante - hvorfra de så farer ud, når et bytte nærmer sig.

De europæiske guldsmede er gennemgående solskinsdyr, men nogle kan dog flyve i skumringen, især hvis der er rigeligt med byttedyr.

Fiskeriet

Grej