Start sæsonen med friske fluer...

Mindst en gang om året er det tid for oprydning i flueæskerne. Alle fluerne tages ud og der sorteres i indholdet. Adskillige dubletter lægges væk og flere eksperimenter der ikke rigtigt har levet op til forventningerne, sorteres også fra. Disse lægges over i en beholder for sig, hvor alle materialerne skæres bort og krogene bliver siden genanvendt.


Her er det kystfluerne der får en omgang...

Fluerne sorteres og lægges op på bordet, og ved nærmere eftersyn er adskillige af de førhen så fine fluer ganske fladtrykte og ret kedelige at se på. Lang tids opholdet i en trang og indelukkede flueæske har ikke været godt for flere af fluerne. Det er især de stive hanehackler det går ud over. Fluer med kropshackler – det såkaldte Palmerhackle – er især hårdt ramt. Næste alle ”Wooly Bugger’s” ligner noget ”katten har slæbt med ind”, efter et års tid i flueæsken.

En underlig kedelig klat fjer på en krog, er det umiddelbare indtryk...
Min umiddelbare fornemmelse er at fisken sikkert syntes det samme – uanset hvad de tænker ved synet, så ser fluerne ikke ud som ønsket i sin tid, og de fisker sikkert heller ikke optimalt længere.

Hvad nu? Skal man i gang ved fluestikket og binde en række nye favoritter?
Nej det behøves slet ikke.

Et godt gammelt fluefisker tricks er at dampe sine fluer!
Fat en pincet og hold de krøllede fluer hen over en kedel kogende vand. Dampen retter på mirakuløs vis alle fjer og hackler ud, og fluen ser ud som var det den ganske nybunden og taget frisk fra fluestikket
.


En Mulle-flue undergår en forårsrenovertion..

 

Ligger du inde med et godt tips du gerne vil dele med andre, så send mig gerne en mail og jeg bringer det her på siderne.

Med Venlig Hilsen

Jørgen Hjorth

Tidligere tip: Klik her!

 


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home